Jeg hedder Claudia Adeath og kommer oprindeligt fra Mexico. Jeg er 47 år og er uddannet indenfor kommunikation. Jeg kom til Danmark for første gang i 2007 og har sammenlagt boet her i næsten 8 år siden da. Jeg kom hertil på grund af min danske mand, som jeg har en datter sammen med.
Jeg arbejder som freelance fotograf til dagligt og har stor erfaring med at udvikle Social Art projekter og kulturelle arrangementer. I Mexico skabte og styrede jeg NGO'en Muevete x tu Ciudad (Bevægelse ved din by), som er blevet anerkendt som en pioner i Mexico By når det kommer til mobilitet.
Dengang jeg tog beslutningen om at flytte til København var det med håb for karriereudvikling. Jeg var fyldt med energi og gåpåmod, og sikker på at min viden og arbejdsmæssig erfaring nok skulle komme det danske arbejdsmarked til gode. Realiteten var dog en anden: fordi jeg ikke mestrede det danske sprog fuldstændigt og ikke kunne få min universitetsgrad anerkendt, har jeg kæmpet med konstante barrierer og jeg kunne mærke mine professionelle forventninger skrumpe.
Efter næsten 8 år med den danske hverdag, kan jeg stadig blive udsat for slag til mit selvværd. Som voksen tilflytter til et land som Danmark, selv med stor arbejdsmæssig erfaring og stærk kulturel baggrund, står man nemlig overfor rigtig mange barrierer og må kæmpe dobbelt så hårdt for at opnå sine professionelle drømme. Jeg vælger dog at lade disse slag styrke mig både i arbejdsmæssig sammenhæng og som kvinde.