Jeg hedder Ondine. Jeg kommer fra Frankrig og er 34 år gammel. Jeg flyttede til Danmark da jeg var 30, dels for at bo sammen med min danske kæreste og dels for at prøve noget nyt.
I Frankrig studerede jeg historie og tog en master i ”international relations”. Jeg arbejdede i den offentlige administration som international projektmaneger, men afsluttede dette job, da jeg tog til Danmark.
Det var både spændende og udfordrende at komme til Danmark. Jeg så en verden af muligheder, men det var svært at finde den rigtige vej. Jeg prøvede at være aktiv og tage min JA-hat på, f.eks. deltog jeg i så mange professionelle arrangementer som muligt, jeg var frivillig og prøvede konstant på at udvide mit netværk.
På et tidspunkt løb jeg tør for kreativitet og kunne ikke finde nye ideer og veje. Min energi faldt mærkbart og jeg var i tvivl om, hvad jeg faktisk kunne opnå. Jeg blev også opmærksom på det sociale pres, der er, når man er arbejdsløs: hvordan kan man f.eks. præsentere sig, når man ikke har et job? Hvad og hvem er jeg? Og jeg fandt det svært at være i en stilling, hvor man skal bede om hjælp fra andre, fordi jeg godt kunne mærke at nogle personer blev stressede på grund af det. Jeg overvejede at gøre noget helt skørt og helt udenfor min branche, som at starte mit eget madfirma eller et job som turistguide, fordi jeg skulle absolut finde en pengekilde.
Jeg fandt det også irriterende at passe til stereotypen som nogle personer har om indvandrer – én arbejdsløs eller den ”tidligere ingeniør, nu taxachauffør”.
Nu har jeg et godt job, faktisk mit drømmejob. Jeg føler mig selvfølgelig heldig, men jeg har kæmpet en god kamp for det. Jeg synes, jeg har fundet min plads i Danmark, selv om det føles som om denne plads er en lille smule i udkanten af samfundet. Men det er fint nok: jeg er glad for at være her, og jeg kan forestille mig at blive her i de næste år, endda årtier.